Det er bare mig

Min hverdag er ikke altid en fest, men jeg kan altid få et grin når jeg skriver om den :P

onsdag den 5. september 2012

Hvor meget kan der ske på et år??

DAMN!!! Jeg havde da helt glemt jeg havde en blog :O

Hvad er der sket siden sidst?

Joh, jeg fik fjernet min ene spytkirtel samt en lymfeknude i august 2011.
Det viste sig hurtigt, at selve spytkirtlen var så ødelagt, at det havde været idiotisk at tro at det ville gå i sig selv, jeg skulle ha været opereret længe før sagde kirugen, der absolut ikke fattede hvordan man skulle forbi tre forskellige specialister for at finde ud af, at kirtlen bare skulle ud....
Jeg fortryder på intet tidspunkt operationen, arret kan man alligevel ikke se særligt tydeligt. Der er dog en skæg lille ting, et sted lige under kæbebenet kilder det en smule ved berøring, som om nogle få nerver stadig sover, men det er meget normalt, og samtidig ret sjovt.

Jeg deltog desuden i et studietræf for laborantstuderende i september 2011, pludselig var jeg aktivt medlem af fagforeningen i uddannelsesudvalget. Jeg stiftede bekendtskab med mange spændende mennekser, og blev værtinde til fagforeningens konference.

Jeg stod desuden overfor den prøvelse, at finde en praktikplads!
Laborantuddannelsen tager sammenlagt 2 ½ år, hvor 1 ½ år foregår på skolen, mens det sidste år foregår på en virksomhed, hvor man skal oplæres i forskellige metoder, og blive specialiseret.
Jeg søgte til højre og venstre, og kom da også til nogle samtaler, desværre gav de aldrig pote.
Tiden gik hurtigt og pludselig skulle afgangsprojektet påbegyndes, inden nytår....

Da nytåret var ovre, og kalenderen pludselig sagde januar 2012, var jeg syg...
Jeg stod overfor afgangseksamen inden praktik, stadig uden praktikplads, og med en mellemørebetændelse og nældefeber der gjorde det umuligt, at skrive projektrapporten færdig til deadline...
Heldigvis begyndte penicillinen at virke, og mellemørebetændelsen aftog langsomt. Underligt nok, blev nældefeberen ved, og troede at det var bivirkning fra penicillinen... Det vidste sig dog senere, at jeg af uransagelige årsager havde opbygget en mild katteallergi... (det skal dog siges, at jeg stadig har begge mine katte, og stortset er symptomfri uden for fældningssæsonen.)

Jeg blev dog raskmeldt i midten af januar, og måtte hurtigt færdiggøre mit projekt, da min udskudte eksamen jo stod for døren.. Jeg fik mig desuden meldt ledig ved jobcenteret da jeg jo stadig manglede en praktikplads. Ved ungebasen, stod jeg dog ikke som værende under uddannelse, man skal åbentbart have haft en praktikperiode før man kan kalde sig under uddannelse!? Åndsvagt!!
Dette betød, at de ville sende mig på et "kursus" ved starten af februar, hvor jeg skulle vælge en ny uddannelse!! Jeg var totalt smadret, jeg ville jo bare have en praktikplads, men det ville de ikke hjælpe mig med, og med angsten for at skulle påbegynde ny uddannelse med en allerede stor skoletræthed, var jeg på nippet til depression...
Det utrolige skete, da min svigermor begyndte at ringe rundt til gamle kollegaer, for at åbne nogle døre for mig. Det viste sig, at hendes gamle elev var gået hen og blevet laboratoriechef ved NCC Roads! Jeg havde tidligere sendt en ansøgning til NCC, men havde aldrig fået svar derfra...
De havde dog endnu ikke fundet den helt rigtige praktikant, og jeg fik derfor mulighed for, at sende en ny ansøgning direkte til laboratoriechefen.
Jeg kom kort efter til samtale, og følte at det var gået elendigt...
Da jeg sad og ventede på min eksamen, ja faktisk en time før jeg skulle ind, ringede min telefon!
Det var laboratorieteknikeren, der ringede og spurgte om jeg stadig var interesseret, og havde lyst til at starte første februar!!!!!
Med et forsvandt mørket, og lyset blændede mig!! Jeg var så overdrevet hyperaktiv af glæde at jeg tog både lære og censor med storm, og fik et stort 7-tal, og kunne ringe til jobcenter og forklare at jeg ikke ville komme på kursus, da jeg skulle starte på arbejde et par dage før kurset skulle starte!!!
I sidste øjeblik, havde jeg således bestået afgangseksamenen, og stod overfor praktikstart!!! Jeg havde endda været så utrolig heldig, at jeg havde fået den praktikplads jeg ønskede allermest, ikke fordi den lå 500 meter fra mit hjem, men fordi jeg altid har elsket udvikling og lugten af asfalt!!!

Jeg startede således et helt nyt kapitel i mit liv den første februar, pludselig var jeg ikke bare studenten Anita, men asfaltlaboranten Anita. Det er hårdt arbejde på et asfaltlaboratorie, prøverne vejer en del, og der skal gøres mange ting, både ved prøverne og råvarene.

Fagligt deltog jeg desuden i delegeretmøde i april, hvor jeg var med til, at vælge ny formand og ny bestyrelse. Desuden fik jeg råbt en sal med 300 mennesker, hvor jeg var den yngste, op. Jeg gav dem en opsang om ikke at brokke sig, hvis man ikke selv ønskede at stille sig op og ændre det man var utilfreds med. Dette gav en stor respekt, og de delegerede så mig pludseligt med et helt nyt lys.
Min faglige kampgejst, betød bl.a. at formandsskabet sendte mig på Confex i maj, der er et intensivt kursus i det nyeste for laboranter! Normalt koster kurset der vare to dage, over 8000 kr, men fagforeningen betalte gildet, og chefen mente bestemt at jeg skulle tage imod tilbudet, på trods af at det var hverdage. Jeg fik endda fuld løn, da det trodsalt kunne skrives på som en del af praktikken, da det trodsalt var fagligt indhold.

Sidenhen er jeg blevet kontaktperson for projektgruppen uddannelse ved fagforeningen, og står pt. overfor et kommende studietræf som jeg skal være værtinde for.

Jeg har oplevet hvordan sæsonen for asfaltbranchen starter som et kanonbrag i april, og bare hamre derudaf. Jeg har været ude ved udlægninger, set fabrikker og selv været med ude og bore kerner op fra udlagte veje. Jeg er blevet vaccineret an mas, da vi skal begynde at bruge slam fra rensningsanlæg som filler til asfalt.

Der er ingen tvivl om, at praktikpladsen har været det største på det år der er gået, men på en stærk andenplads har jeg fået kørekort, hvilket jeg aldrig havde regnet med jeg skulle have!
På en flot tredjeplads ligger min søster, der er gravid og venter en lille dreng/pige til januar.
Ja vi ved ikke hvad det bliver, og det er også fuldstændigt ligegyldigt, bare det bliver en velskabt baby.

Det er sjovt at tænkte på, til januar bliver jeg færdigudlært, og moster på nogenlunde samme tid!
Jeg glæder mig til det nye kapitel der skal starte i mit liv.
Anita som uddannet laborant, og moster!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar