Lost in France

Så fik man sku oprettet en blog :)
Jeg har før blogget en del, men har holdt en lang pause pga skole.
Nu er jeg sku tilbage i blogmiljøet, så hvorfor ikke starte med at fortælle om min rejse til Frankrig i sidste uge :P

Den 26 tog jeg til Frankrig sammen med min kæreste, vores bedste ven og hans mor.

Det var første gang vores vens mor skulle ud at rejse, og selvfølgelig skulle vi flyve. Det var hun dog langt fra tryg ved. Da vi endelig var chekket ind, blev hun virkelig nervøs, for nu skulle vi jo snart afsted. Hun sad og stirrede ud på flyene ved gatesene, mens hun snakkede med sin søster i telefonen. Man kunne tydeligt høre hendes søster, der storgrinene forsikrede hende om, at det nok skulle blive sjovt at flyve.

Vi fik sat hende ved en vinduesplads, så hun kunne opleve turen bedst muligt. Hun sad nervørst og kiggede ud, da flyet begyndte at bevæge sig ud på banen. Jeppe og mig kiggede på hinanden med et smørret grin. Vi vidste at accelerationen, når vi skulle lette, nok skulle få hende op og ringe. Ganske rigtigt, da flyet begyndte at accelerer, kunne man se en kvinde der både var bange og utroligt nysgerrig. Hun forsøgte at se ud af vinduet, alt imens hun gemte sig bag en jakke. Da vi først var i luften, nød hun det og sugede et hvert indtryk til sig.  

Da vi landede i Frankrig var klokken omkring halv 1 om natten, og efter en hel dag i KBH var vi alle fire begyndt at blive meget trætte, så tanken om et varmt bad og en blød seng fyldte vores tanker.

Jeppe, min kæreste havde selvfølgelig styr på det hele, så vi skulle tage metroen fra lufthavnen ud til et område der hedder Bastille.
Alt var fryd og gammen, indtil det gik op for os, at lige netop den metro vi skulle med var lukket pga sporarbejde -.- øv dsb om igen.  
Heldigvis havde de en buslinje der kørte til den nærmeste åbne metro linje, så den skulle vi da med.

Men hov, Jeppe havde kun visa dankort, og det virkede ikke i billetlugen! Bedst som vores ven, hans mor og Jeppe begyndte at svede, reddede jeg dagen :D Jeg havde som den eneste valgt at veksle til euro før vi tog afsted. Hæhæ.

Da vi endelig kom til Hotellet i Bastille fik vi noget af et chok!
Det 4-stjerners hotel vi skulle bo på, var for det første ikke til at finde, for det andet var værelsernes tilstand så forskellig at man skulle tro det var forskellige hoteller.

Vores ven og hans mor var endt i et værelse med dobbeltseng, på trods af at de havde bestilt et med to enkeltsenge, men pyt de blev enige om at de nok ikke døde af at sove i samme seng. Deres værelse var lille, og du kunne knapt være to mennesker derinde. Minibaren indeholdte en halvt spist Toblerone og en åbnet pose (alt for gamle) m&m's, dermed havde vi allerede grundlaget for det perfekte ophold. *host host*

Da vi stod op næste morgen, var vi alle sikre på at der ikke var noget på hotellet der kunne blive værrer, men nej!
Vi var knapt stået op, da vores ven og hans mor kunne berette at der var myrer i deres badeværelse! Dette var i sandhed mærkelig, for Jeppe og mig boede på 1 sal, hvor der ingen myrer var, mens de to andre boede på 3 sal. :S

Vi havde heldigvis ikke planlagt at bruge mere tid end højst nødvendigt på hotellet, vi skulle dælme opleve noget.
Vi startede med at gå langs floden, destinationen var Eifeltårnet!
Halvejs mod Eifeltårnet måtte vi dog snyde, og hoppede på en af kanalrundfarterne, der stoppede ud for Eifeltårnet.

Det viser sig, at man i Eifeltårnet får rabat hvis man er under 25 år, derfor spurgte manden bag skranken, om vores aldre. Det var jo nemt, jeg er knapt 21, Jeppe er knapt 26 og vores ven er 29. Men hvor gammel var det nu liiiiige vores vens mor var? Joh hun var da bare ældre :P Det var ihvertfald det Jeppe kom til at sige, vennens mor blev rød i hovedet og tjattede til Jeppe. Den stakels mand bag skrænken anede ikke hvad han skulle sige, man hørte dog et lille fnis, mens han fiskede billetterne frem til os.

Vi tog elevatoren op i Eifeltårnet - en himmelsk opfindelse sådan en elevator. Vores vens mor, var i forvejen højdeskræk, så turen op var ganske underholdende, hver gang hun så ud af elevatoren, hørte man et skræmt hviiiin, efterfulgt af en fnisen der mindede om en pige der var genert overfor en fyr.

Udsigten fra toppen var storslået, jeg nød virkelig at se på husene under os.

Vores vens mor, og mig havde aftalt at tage elevatoren hele vejen ned igen, da vi ikke var de store trappe elskere. Drengene valgte selvfølgelig trapperne, for de skulle jo se hvor lang tid det tog.

Da det blev tid til aftensmad, fandt vi en lille resturant. Vi fik hurtigt et bord og bestilte. Vores ven og hans mor fik dog i første omgang ikke det de havde bestilt, i stedet for en beskidt pariserbøf fik de en form for vegetar salat, der åbenbart havde stået under pariserbøffen da vores ven havde peget i menuen. Desvære fik de ikke meget ud af bøffen da de havde ventet så længe, at de næsten var mætte af baguettes.
Jeppe havde fået en misforstået steak, der var alt andet end medium, og den mindede mest om en filet, end steak. Jeg var dog mere heldig, jeg havde valgt et sprængt andebryst, med oliven, samt cheddaroste sovs. Min ret smagte himmelsk, men den creme brule jeg fik til dessert var gudeskøn.

Om aftenen på hotellet sad vi og så på billeder fra dagen der var gået. På et tidspunkt må de andre på hotellet have undret sig over vores latter, for vi flækkede af grin da Jeppe endnu engang fik klokket i det. Vi så på et billede af vennens mor, oppe fra toppen af Eifeltårnet, hvortil Jeppe siger:
Det var da godt at vejret var så godt, jeg troede det ville blæse helt åndsvagt deroppe, men der var da ret vindstille.
Der var bare det ved billedet, at hendes hår stod ud til siden, idet vinden havde taget fat i det. hæhæ.

Den næste dag, ville vi ud til katakomberne. Igen valgte vi at gå hele vejen, selvom der var meget langt, men vi kunne jo bare holde nogle pauser på vejen.
Vejret var skønt, solen skinnede højt på himlen, og der var helt vindstille. Da vi kom til en park, måtte vi lige ind og se.
Det viste sig at være en park der hørte til naturhistorisk museum.

Efter vi havde gået i parken et stykke tid, skulle vi videre. Jeg indrømmer blankt at jeg nok ikke fandt den korteste vej, for vi kom noget på rundtur. Desværre var katakomberne lukket et kvarter før vi kom, de lukker tideligt uden for højsæsonen :S
Så vores gåtur var spildt, hvilket irriterede os lidt, men pyt vi havde hygget os.

Den tredje dag skulle vi skifte hotel. Hvorfor?
Joh, Jeppe og vores ven, havde bestilt hotel, før de ordnede flybiletterne, så vi manglede en overnatning. En ting var sikkert vi ville ikke overnatte på den 4-stjernede én nat mere!
Vi pakkede vores ting, og skyndte os væk. Vi havde allerede dagen forinden fundet et nyt hotel der hed Baudin.

Da vi chekkede ind på Baudin, fik Jeppe og mig et værelse helt oppe på 6 sal, hvor der var en smuk altan med udsigt til Eifeltårnet. Vores ven og hans mor boede nederst, da de ikke var så vild med trapper. Det skal siges at der ikke var en elevator på Baudin, så det var hårdt at komme op på værelset.

Nårh men vi blev enige om at tage bussen ud til katakomberne for at give det en chance mere. Desværre var køen så usædvanligt lang, at vi besluttede os for at tage til Louvre i stedet. Vi skulle gå et stykke fra busstoppestedet til Louvre, så vi valgte at gå langs floden.
På et tidspunkt går jeg forrest i mine egne tanker, ganske som jeg plejer. Pludselig høre jeg fra siden en kvinde der taler ganske højlydt, men tænkte at hun nok snakkede til kvinden på den anden side af fortovet. Tilfældet var dog et ganske andet! De andre kom op til mig, storgrinene, og fortalte at det var mig hun havde talt til, eller skulle man sige skældte ud :S Jeg var ved et uheld kommet til at træde hende over foden uden at opdage det, hvorved hendes fine pedicure var ødelagt. (Ikke heldigt, dog kunne hun have trukket fødderne til sig, så tæt på gik jeg sku heller ikke)

Efter en time i Louvre park, fik vi en ide. Vi havde gentagne gange set cykeltaxaer der kørte rundt. Derfor tænkte vi at vi kunne blive kørt hjem til hotellet i cykeltaxa. Da vi nåede Concorde Pladsens skulle vi dælme finde de cykeltaxaer!
Vi fik dog ikke en cykeltaxa, men noget der var endnu bedre!
Vi blev kørt fra Concorde pladsen til Hotellet, i en scootertaxa!
Vi kunne alle fire sidde i den, en på forsædet og tre bagved. Turen var mega grinern, chauføren var ganske fræk, han kørte som de blinde slås, ind imellem bilerne, og ind foran ved lyskryds. Trafikken i Frankrig er sku en oplevelse i sig selv! Chauføren måtte flere gange spørge om vej, men vi nød turens fulde længde. Der gik ikke et øjeblik uden at tæerne krummede sig sammen, fordi man endten var ved at dø af grin af suset, eller ved at skide i bukserne af skræk for den fuldstændig hasarderede kørsel.

Det var så om aftenen, vi opdagede at vi havde glemt computeren på det gamle hotel, derfor måtte Jeppe og vores ven hente den. Da der pludselig var gået temlig lang tid, tænkte jeg at jeg ville spørge nede i receptionen om hun havde set dem komme. Det havde hun dog ikke, men tilgengæld kom jeg også hurtigt væk fra tanken, da jeg pludselig stod og morede mig kosteligt, med en filipinsk kvinde, en rumænsk herre og den franske receptionist, der alle ville lære lidt dansk.
Rød grød med fløde, er virkeligt svær at sige :)

Den sidste dag, dagen hvor vi skulle hjem, brugte vi med at gå stille og roligt rundt og nyde en kop kaffe her og der. På et tidspunkt oplevede jeg dog endnu engang, en ordentlig skideballe på Fransk. Denne gang var jeg gået rundt om et hjørne, da vi skulle dreje over en bro, mod mig kom en kvinde gående. Da vi paserede hinanden var hun tilsyneladende kommet til at gå ind i rækværket, hvilket jeg skulle skældes ud for.
Jeg ved ikke om det bare er mig, men normalt ser man sig da for, så man ikke går ind i et rækværk... ?

At finde vej ud til lufthavnen gik glat, men nej hvor blev vi skuffede!
Charles de Gaule er nok den mest nedern lufthavn jeg har oplevet.
Der var ikke rigtig noget taxfree, og der var kun en Mc. D. og to cafer at spise på, hvilket ikke er mad i min forstand!
Men hov, der manglede noget!
Fuck jeg havde da glemt min mobil på hotellet, den lå på gulvet, det var jeg sikker på. Jeg havde dog husket laderen :S
Flyveturen gik glat, og vi var i KBH ved en halv 12 tiden om natten. Det var så her vi måtte vente i knapt 4 timer på vores tog, vi vidste intet om at Hovedbanegården lukkede om natten! Vi gruede for at skulle sidde nede ved sporet i 2½ time. Vi fik dog fat i en af de ansvarlige, og fik således lov til at vente inde på hovedbanegården ved netcafen. 

Da vi endelig kom hjem, var vi fuldstændigt udmattede efter rejsen. Jeg sov i et helt døgn.
Der var ingen tvivl om at jeg havde brug for ferie! ;)

Mobilen blev desværre ikke fundet, så skal ud og købe en ny inden længe. Pyt skidt, selvfølgelig er det nedern at miste sin telefon, men hey god undskyldning for at få renset ud i numrene :P